Frequently Asked Questions |
På denne side er samlet en række generelle oplysninger om webstedets opbygning og faciliter
| Frimærkenummer |
Unikt nummer der tildeles alle frimærker af en nummerserie ved oprettelsen i kataloget på tværs af land, afsnit, udgivelse etc. Dette nummer følger mærket og kan bruges som reference - dels til opslag og dels ifm. tekstkommandoen 'stamp()'. Frimærkernes katalognummer kan også bruges som reference, MEN er kun unikt under det tilhørende afsnit og kan evt. ændre sig for en variant der bliver positionsbestemt, eller lign. Eksempelvis har "Krabben" frimærkenummer: 8884. |
| Grundmærke |
Frimærke bestemt ud fra de forskellige grundoplysninger - dvs. takning, farve, pålydende, type (og undertype) etc. Normale raster og Stokastiske raster er et eksempel på 2 forskellige grundmærker. |
| Hovedmærke |
Katatogteknisk begreb der grupperer grundmærker. Ifm. søgning er alle grundmærker sorteret efter:
Eksempel: 12 øre hvor eksempelvis grundmærkerne I, II og III er samlet under hovedmærket Grundmærke. Normalt vil det tidligste grundmærke i gruppen også fungere som hovedmærke, men i visse situationer optræder hovedmærket særskilt. Eksempelvis er 12 øre olivengrå hovedmærke for 16,75 x 19,50 og 17,00 x 20,00, men fungerer endvidere som grundmærke for en række varianter der endnu ikke typebestemt. |
| Katalognummer |
Alle mærker i kataloget har udover et unikt frimærkenummer et katalognummer der kan bruges som reference. Katalognummeret er underlagt land og afsnit - der er således flere med katalognummer: 789. Regelsættet nummersystemet er opbygget efter kan ses: her. |
| Variant |
Begreb der dækker over at noget ikke er som det burde have været. I dette katalog er der ikke krav til årsagen, men der kræves 3 kendte eksemplarer for at blive katalogiseret og hertil kan studiekredsen hjælpe for her stilles ingen krav udover medlemskab. |
|
Benyttes til at angive at kataloget kender varianter af det viste frimærke. I de fleste oversigter vises varianterne ikke men kan tilgås fra grundmærket. | ||||||||||||||||||||
|
Mærket behandles af et, eller flere objekter i studiekredsen. | ||||||||||||||||||||
|
Tæller af antallet af "kendte eksemplarar" - hvor 3 markerer grænsen for at blive optaget i kataloget. | ||||||||||||||||||||
|
Indgangsvinkel til "Luppen" som giver mulighed for at søge mellem mærker fra både katalog og studiekreds. | ||||||||||||||||||||
|
Alle nye registreringer bliver gennemgået løbende så dokumentationen bliver bedst mulig. | ||||||||||||||||||||
|
Tilgang til registrering af samling og manko. | ||||||||||||||||||||
|
Mærket vises også i variantgalleriet. | ||||||||||||||||||||
|
Samlingens omfang og mangler fordelt på kvalitet. For at et frimærke skal være postfrisk skal gummien være helt intakt og uden hængselrester. | ||||||||||||||||||||
|
Status af nyhedstjenesten | ||||||||||||||||||||
|
Mærket er "blacklisted"... | ||||||||||||||||||||
|
Alle frimærker i kataloget er tildelt et katalognummer. Med speciel tilladelse fra Nordfrim A/S er det blevet muligt at benytte deres nummersystem her på siderne, men da dette katalog rummer langt flere frimærker/varianter er nummersystemet blevet udvidet og vil også løbende blive revideret så det passer til behovet. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Grundmærkernes numre følger således typisk AFA, men der er en række tilføjelser/ændringer og disse noteres omgivet af [ ... ]. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Da katalognummeret (i modsætning til frimærkenummer rummer information bliver vil en positionsbestemmelse fremgå - eksempelvis AFA: 361x der her er døbt: 361[42] da det angiver positionen i arket. Tilsvarende 321[3,B,30] der desuden angiver cylinder og ark. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Er der tale om flere mulige kendte positioner er det den første der anvendes efterfulgt af + - Eksempelvis "Trissefejl". |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke positionsbestemte varianter tildeles # efterfulgt af første ledige fra serien A, B, ..., Z, AA, AB, ..., AZ, BA, BB, ..., ZZ, AAA ... (lidt i stil med systemet kendt fra SAVA). Eksempelvis "Krabben". Når varianten er positionsbestemt omdøbes den og dens nummer indgår igen i serien til nye fund, men frimærkenummeret ændres ikke så alle interne henvisninger er intakte. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Visse variationer (takning, vandmærker, forskudt tryk) rammer alle/mange positioner i et ark og vil være foranstillet + samt et bogstav der angiver typen samt et evt. løbenummer.
|
|
Generelt benyttes eget materiale til illustrationerne på siderne. Billederne tages på sort baggrund og formatteres efter brug. I oversigter vises enkeltmærker i 100 dpi skåret til midt på takkerne. På mærkernes egen side vises en forstørrelse i 400 dpi igen skåret til midt på takkerne. Nærbillede af en variant tages i 1200 dpi centreret over varianten og skåret til 400 x 400 pixels. Dette billede komprimeres også til 100 x 100 pixels til brug for oversigter. De mange NFO variant tages ligeledes i 1200 dpi, men skæres til 200 x 200 pixels og denne formattering bruges også til katalogtype. Studiekredsens billeder konverteres til '.jpg'-format og der dannes en 100 x 100 pixels miniatur til oversigter. |
|
For at beskytte de E-mailadresser der fremgår på webstedets sider mod spam, angives de ikke i "klar tekst" - dels gemmes MAILTO og dels @. Eksempelvis: Med venlig hilsen: stamp@porsgaard-larsen.com der er "skrevet" således: Denne metode har vist sig effektiv uden at gå ud over funktionaliteten. |
|
Det er ikke muligt at benytte HTML-koder under redigering af objekter og billeder etc. HenvisningerI tekstfelterne kan der dog laves henvisninger (eller "links") til andre sider. Dels til frimærker via: Det er også muligt at henvise direkte til andre websider via: Eksempler:
TekstformatteringAktuel tekst på mærkerne angives ved at sætte teksten i apostroffer og skal noget fremhæves ved understregning sættes '[' og ']' rundt om. Eksempler:
VærdierDer er endvidere mulighed for at tilgå diverse værdier beregnes "on-line".
SpecialtegnEn "tilde" '~' får det efterfølgende tegn til at miste sin formatteringsevne . |
|
For at lette brugen af siderne er der ofte indlagt genvejstaster til knapperne og det tilhørende genvej er om muligt understeget på selve knappen og i dens tooltip som eksempelvis: (Genvej: I). Den tilhørende tast-kombination afhænger af browseren:
Det skal ikke være let. |
|
|